Din indkøbskurv er tom

Mors dag gaver fra 0 - 300.000 kroner?

______________________________________________________________
Hvordan gør man sin mor glad på mors dag? Hvor stor en gave skal der til? Og hvor stort et gavebudget skal man sætte af til mors dags gaven? Uanset hvor meget eller lidt du har råd til bruge på en mors dags gave så husk på, at det er tanken, som tæller. Og, hvis en gave “mangler” nogle decimaler på prisskiltet, så kan det jo være, at den til gengæld scorer højt på kreativitets- eller originalitetsbarometret.
Her får du nogle mors dag gaveidéer, som du kan tilpasse, så dit passer til dit gavebudget..

1. Sig det med blomster

Anna Jarvis, kvinden bag mors dag traditionen, ville gerne, at nelliken skulle være symbolet for dagen, hvor sønner og døtre ærer og værdsætter deres mor. Så, hvis din mor er vild med blomster, så vil en buket nelliker være en smuk og tematisk gennemført mors dag gave. Nelliker er verdens mest populære mors dags blomst, så det kan ikke gå helt galt med det valg. Til gengæld er det måske ikke verdens mest originale mors dags gave.
Det er en smuk orkidé til gengæld. Orkidéen repræsenterer kærlighed og skønhed, og har du lige vundet i lotto eller skrab, så kan du jo forære din kære mor en Rotschilds Orkidé.
Paphiopeilum Rotschildianum er også kendt som en gylden kinabalu. Orkidéen blev opdaget i 1987 i et af Malaysias mest ufremkommelige områder omkring Kinabalu bjerget. Hvis du elsker din mor så meget, at du mener hun skal have en original, lokaldyrket, glimtende Kinabalu, så skal du hive 40,000 kroner op af foret. Men det er hun da også værd, er hun ikke?

2. En lækker crème

Mødre sætter pris på lækker kosmetik. Det ved vi alle. Så hvorfor ikke give hende en lækker crème i mors dags gave? Den dyreste ansigtscreme i verden indeholder bi gift. Men så gør den til gengæld også sit til at holde din mors hud ung og lækker.
Det er en gave som din mor vil elske, men som din bankrådgiver nok vil rynke lidt på næsen af. Cremen koster nemlig knapt 300,000 kroner. Har du råd til at forære din mor sådan en foryngelsesgave, så vedlæg et sødt kort, hvori der står, at du vil have, at hun er den smukkeste mor for evigt.

3. En delikat middag

I mange hjem er det stadig mor, der står for madlavningen. Så hvorfor ikke give hende en velfortjent fridag og lade andre stå for madlavningen på mors dag?
Det behøver ikke at koste det store at fjerne mor fra de dampende kødgryder. Man kan gøre det selv og starte med at servere morgenmad på sengen for hende - En croissant, et blødkogt æg, en kop kaffe og et glas appelsinjuice - Det hele serveret på en bakke sammen med en blomst og et sødt kort. Og så slutter man selvfølgelig dagen af med at invitere den første kvinde i ens liv på en god middag ude i byen.
Der findes restauranter for enhver pengepung, men for folk med saldoen i plus der er verdens dyreste restaurant, Hard Rock Hotels Sublimotion på Playa d’en Bossa på Ibiza et godt valg. En lækker 20 retters menu koster her 11,000 kroner pr. person. Der er kun plads til 12 spisende gæster på restauranten, så det er nok en god idé at reservere bord i forvejen.

4. Et familieportræt

Og nu til noget virkeligt originalt: Giv din mor et smukt portræt af familien eller børnene. Det er et minde til evig tid.
Tidligere var det meget almindeligt at få malet et portræt til særlige lejligheder. Og, det kan stadig lade sig gøre.
Online kan man finde sider, hvor kunstmalere tilbyder at male portrætter på bestilling. Priser og kvalitet varierer dog.
Man kan få malet portrætter fra et par tusinde kroner og opefter, men man skal nok have lidt flere sedler op af lommen, hvis det skal være Thomas Kluge man vil have til at påtage sig portrætteringen.
Et billigere alternativ er et flot foto taget af en professional portrætfotograf . Sæt billedet i en smuk ramme, og din mor har en mors dags gave som bringer glæde!

ALLE ACTIVITEITEN

Lijstweergave

Close
For at give dig den bedste oplevelse på www.smartbox.dk bruger vi cookies på siden. Ved at fortsætte accepterer du brugen af cookies. For mere information klik her. Luk
Close

Indtast din e-mailadresse og bliv kontaktet så snart #BONGO# er tilbage på lager.