Aalborg Teater - Aalborg
DK - Nordjylland
Vi garanterer
Aalborg Teater - Aalborg
Aalborg Teater blev opført i 1878 og har siden gennemgået en lang og spændende historie, hvor det bl.a. er blevet ombygget og renoveret flere gange. I dag fremstår teatret flot og indbydende, og de kreative teaterstykker breder sig ud over i alt fire scener.
På Store Scene er der plads til 460 tilskuere og scenen og orkestergraven er ombygget, så de er velegnede til større teaterproduktioner. Lille Scene, der har ca. 125 pladser, blev bygget i 1983 og er et af Nordjyllands bedste alternative spillerum. Endelig er der Caféscenen og Transformater, som er Aalborg Teaters mindste scener, og her er stemningen mere intim, da publikum og skuespillere kommer tæt på hinanden.
Hvis du dukker op i lidt god tid, kan du tage en kop kaffe eller vælge en caféret, en teatertallerken eller en 2- eller 3-retters menu fra menukortet i Teatercaféen, før tæppet går. Her er masser af muligheder for at krydre din aften med en kulinarisk oplevelse som optakt. Derudover har caféen selvfølgelig åbent i pausen, hvor du også kan få dig en lille forfriskning.
Forbered dig på en god og begivenhedsrig oplevelse i Aalborg Teater!


