Best Western Hotel Herman Bang - Frederikshavn
DK - Nordjylland
Vi garanterer
Best Western Hotel Herman Bang - Frederikshavn
At Best Western Hotel Herman Bang er et hotel med charme og historie, kan man næppe komme udenom. Med en historie der går helt tilbage til 1882, emmer hotellet af sjæl og nostalgi. Best Western Hotel Herman Bang ligger i en hjørneejendom i centrum af Frederikshavn, lige ved gågaden og tæt på banegården og færgehavnen.
De flotte nyrenoverede værelser forener fortid og nutid, og er holdt i lyse træsorter og brune tekstiler. Alle værelser har desuden fladskærms TV samt nye og lyse badeværelser. Morgenmaden indtages i den hyggelige morgenmadsrestaurant. Til hotellet hører byens populære og livlige restaurant ''Empire'', som er indrettet i amerikansk diner stil og serverer amerikanske og italienske retter.
I forbindelse med hotellet finder du også spa- & wellnessafdelingen ”Den Syvende Himmel”, der med sin stilsikre indretning og orientalsk-inspirerede atmosfære, er et perfekt sted til selvforkælelse.


