Bistro Boheme - København K
DK - Hovedstaden
Vi garanterer
Bistro Boheme - København K
Den trendy Bistro Boheme ligger på Esplanaden og råder over et stort lokale med bar til højre og restaurant til venstre. Folkene bag restauranten er nogle af Københavns mest erfarne café- og restaurationsejere, og den højloftede restaurant er strømlinet og indrettet med spejle og fransk plakatkunst på væggene. På første sal er der et separat lokale til selskaber, hvorfra der er en flot udsigt over restauranten. Fra de mange borde nedenunder kan du se ind i køkkenet, hvor kokkene kræser om de franske lækkerier.
På sommerdage kan de store glasvinduer skydes til side, og udenfor står bordene hele vejen langs restaurantens facade.
Ta' ikke fejl af ordet ''bistro'' - her er der tale om en ægte gastronomi restaurant med et særdeles spændende menukort. Så for dig der er vild med det franske - både hvad angår indretning og mad - er Bistro Boheme et oplagt valg.


