Ferdinand - Hotel & Brasserie - Aarhus
DK - Midtjylland
Vi garanterer
Ferdinand - Hotel & Brasserie - Aarhus
Midt i Århus på Åboulevarden finder du det moderne brasserie Ferdinand. Et brasserie, der kendetegnes ved sin høje kvalitet og gode service. Ferdinand er både et lille eksklusivt hotel med 8 lækre suiter og 4 flotte studios og et brasserie. Navnet stammer fra restaurant Prins Ferdinand, beliggende i Den Gamle By, som i over 20 år har hørt til blandt de bedste gourmet restauranter.
I brasseriet møder du de samme stolte madtraditioner som i gourmet restauranten. Med et team af kokke fra Prins Ferdinand i spidsen får du nemlig mulighed for at smage en moderne, fransk brasseriemenu. Der er tale om klare holdninger til råvarernes kvalitet, om enkel tilberedning og en veldefineret smag.
Brasseriet er flot indrettet og præsenterer sig med en moderne og enkel stil i varme jordfarver. Stedet stræber efter, at gæsterne oplever en varm og hyggelig stemning og et venligt og imødekommende personale. På Brasserie Ferdinand går maden, servicen og stedets rammer op i en højere enhed, og det er da også kommet brasseriet til gode, da det i 2009 blev udnævnt til Årets Brasserie i Danmark af Den Danske Spiseguide.
På Brasserie Ferdinand vil de gerne servere ærlig mad til ærlige priser – lavet af rigtige kokke. Og det kan og bør smages!


