Fredericia Kurbad - Fredericia
DK - Syddanmark
Denne oplevelse er en del af Oplevelser for enhver smag 2010-2012
Denne Smartbox er
gyldig til 28/02/2012
Vi garanterer
Fredericia Kurbad - Fredericia
Fredericia Kurbad er en del af Fredericia Idrætscenter, som er et paradis for både vandhunde og wellness-elskere. Svømmehallen har 50-meter baner, hæve/sænke bund og vipper. Badelandet har tropisk klima, og der er dampbad, koldtvandskar og biosauna.
Kurbadsafdelingen ligger i forbindelse med svømmehallen, og den er både indbydende og lækker. Du træder ind i kurbadets hvilerum, hvor du kan slænge dig i en af de behagelige liggestole med et blad eller tage imod et af værtindens tilbud om et fodbad, en urte-varmepude eller en gør-det-selv peeling. Allerede her begynder roen at brede sig, og du mærker, hvordan både krop og sjæl slapper af. Rummet er holdt i naturfarver og mørkt træ, og der lægges vægt på, at produkterne er så rene og naturlige som muligt - helst økologiske. Behandlerrummene er store, og det venlige og veluddannede personale tilbyder salt-, mudder-, eller algeindpakning, aromabade m.m.
Fredericia Kurbads bud på ”en skøn behandling” er en polynesisk massage, som stammer fra den urgamle hawaiianske tempelmassage. Massøren bruger primært sine underarme til at give en flydende og afspændende helkropsmassage, der via musikken, den fysiske og følelsesmæssige berøring og nærvær, giver en mærkbar lettelse, glæde og harmoni til krop og sjæl.


