Hotel Pinenhus - Roslev
DK - Midtjylland
Vi garanterer
Hotel Pinenhus - Roslev
Hotel Pinenhus ligger i rolige og uforstyrrede omgivelser, kun et stenkast fra Limfjorden med en smuk udsigt til Sallingsundbroen.
Hotellets historie går mere end 300 år tilbage; dengang var færgefarten over sundet langt fra stabil, hvilket betød, at de mange rejsende ofte måtte vente flere dage på, at vejret blev bedre. De savnede et sted at overnatte og få en bid brød, derfor blev stedet ''Go Awten'' bygget - og så var grundstenen til Pinenhus lagt.
På Pinenhus sætter man en ære i, at gæsterne føler sig velkomne, og atmosfæren er venlig og uhøjtidelig. Fra nogle af værelserne er der udgang til en lille terrasse, hvor du om sommeren kan sidde og nyde en lun aften. Hvis du vælger at spise på hotellet, kan middagen nydes i den niveauopdelte restaurant, hvorfra der er panoramaudsigt mod fjorden og broen.
Udenfor findes en 18-hullers minigolfbane, en storslået natur, Limfjorden og en lang skøn strand.


