Hvedholm Slot - Faaborg
DK - Syddanmark
Vi garanterer
Hvedholm Slot - Faaborg
Hvedholm Slot ligger ved Horne ned til Faaborg Fjord med en betagende udsigt over det sydfynske øhav. Slottet fik sit nuværende udseende i 1880 efter ombygning af lensgreve Preben Bille Brahe Selby. I dag rummer Hvedholm Slot 62 lækre himmelsengsværelser, riddersal, unikke konferencefaciliteter og selvfølgelig en indbydende restaurant, som kan blive rammen om din gastronomiske oplevelse.
I restauranten på Hvedholm Slot elsker kokkene deres fag, og de delikate lækkerier bliver tilberedt ud fra kærlighed til årstidens råvarer og med inspiration i en smittende gastronomisk entusiasme. Samtidig er tjenernes gode betjening og kyndige vejledning med til at sætte prikken over i’et på en lækker oplevelse, som du og din ledsager sent vil glemme.
Du kan med fordel kombinere din middag på Hvedholm Slot med en af de mange oplevelser, der er at finde i det sydfynske. Du kan bl.a. besøge Horne rundkirke fra 1800-tallet, Brahetrolleborg - et cistercienserkloster, Oldtidshøje ved Pejrup, Svanninge Bakker, også kendt som de ”fynske alper”. Fra Faaborg kan man på en dagtur sejle til Lyø og Avernakø.


