Kjær & Sommerfeldt Vinbar - København K
DK - Hovedstaden
Vi garanterer
Kjær & Sommerfeldt Vinbar - København K
På Gammel Mønt finder du Københavns ældste vinhandel, Kjær & Sommerfeldt Vinbar. Udover at have mange års erfaring med de røde, hvide og rosé dråber, er vinbaren også Kongelig Hofleverandør. Så her ved de med andre ord, hvad de snakker om, og du kan derfor se frem til en vinsmagning, hvor din gane forkæles med de bedste druer!
Hos Kjær & Sommerfeldt er de stolte af at være en virksomhed, hvor sjæl og nærvær går hånd i hånd med moderne virksomhedsledelse. Netop det har været visionen, siden Kjær & Sommerfeldt begyndte at handle med vin tilbage i 1875. Siden 1928 har salget foregået fra deres butik på Gammel Mønt, der gennem tiderne har haft besøg af både royale og kendte kunder samt nogle af verdens mest respekterede vinhuse.
Gennem årene har Kjær & Sommerfeldt gennemgået mange forandringer – fra familieejet virksomhed, til del af store koncerner og til nu, hvor bl.a. direktøren og medarbejderne er ejere af virksomheden. Der er tale om en moderne vinvirksomhed med en lang historie, som både medarbejdere, kunder og leverandører har været med til at skabe.


