Malbeck - København V
DK - Hovedstaden
Vi garanterer
Malbeck - København V
Malbeck er en argentinsk vinbar, som ligger i Istedgade i hjertet af Vesterbro. Det er et lille og intimt sted, som udelukkende har argentinske vine af høj kvalitet på kortet. Lokalet har dæmpet belysning, og stemningen er hyggelig og afslappet. Ved baren kan der sidde et par stykker, men ellers foretrækker de fleste gæster at sidde på Malbecks ''trappe'' med en god pude i ryggen, hvilket er med til at understrege barens uformelle atmosfære.
Her serveres en smagemenu bestående af tre glas argentisk vin for to personer serveret med oliven og nødder til. Derudover vil en vintjener give en introduktion til de udvalgte vine. Navnet på vinbaren er taget fra den argentinske nationaldrue, Malbec, som er kendetegnet ved stor fylde, mørk frugt og bløde tanniner.
Det brede vinkort består til dels af Malbecks egen vinimport. De valgte vinhuse er alle mindre foretagender med fokus på høj kvalitet, og de to ejere rejser selv jævnligt til Argentina for at finde nye, spændende vine. Du kan købe vinen med hjem til detailpriser, og der vil være gode tilbud at hente på alle vinene.
For ejerne er det vigtigt, at rammerne omkring selve vinsmagningen er 100 % i orden, men at den uprætentiøse stemning bevares. Malbeck er derfor en vinbar, der er et besøg værd!


