Restaurant Sandgaarden - Søndervig
DK - Midtjylland
Rettelse:
Bemærk, at Restaurant Sandgaarden holder lukket i januar og februar, samt delvist i marts måned.
Vi garanterer
Restaurant Sandgaarden - Søndervig
Lige bag ved klitterne på en af den jyske vestkysts allerskønneste pletter, Søndervig, ligger Restaurant Sandgaarden. Restauranten er drevet af den legendariske og landskendte kok, Kurt Kjær Jensen. Mange husker ham som manden, der i 90'erne bragte Hotel & Restaurant Fru Larsen i Laurbjerg op blandt Danmarks bedste spisesteder. Standarden i Restaurant Sandgaarden er derfor - ikke overraskende - på et rigtig højt niveau.
Menukortet rummer klassiske retter med fokus på fisk og skaldyr fanget ude på den anden side af klitterne i Vesterhavet. Midt i den lyse og lækre restaurant findes en glasdækket pejs, som sørger for smukke flammer og behagelig varme efter en gåtur ved Vesterhavet. I kælderen under restauranten har Sandgården en stilfuld, klassisk indrettet vinkælder, der rummer mere end 10.000 flasker vin.
Det kan anbefales at tage en travetur ved Vesterhavet for at samle appetit, inden du sætter dig ned for at nyde de skønne retter.


