Restaurant Zeleste - København K
DK - Hovedstaden
Vi garanterer
Restaurant Zeleste - København K
Nyd en dejlig brunch på Zeleste, som ligger i et hyggeligt, gammelt hus meget tæt på Nyhavn. Ordet zeleste blev brugt af de græske lærde om det nye, det fredfyldte og det himmelske. Sådanne superlativer giver uden tvivl noget at leve op til – og hos Zeleste får du dine forventninger indfriet! Restauranten er i to etager og det gamle hus gemmer på flere små hyggelige kroge rundt omkring. Her serveres din brunch, som byder diverse lækkerier – lige fra chocolate chip pancakes til sortfodsskinke og hjemmelavet marmelade. Nyd eventuelt en hjemmeristet kop kaffe, mens du læser dagens avis og lukker storbyens støj ude for et øjeblik.


