YouFly - Roskilde
DK - Sjælland
Vi garanterer
YouFly - Roskilde
Hos YouFly i Roskilde har du valget mellem to seriøse gange adrenalinsus! Er du til fart over feltet og drømmer du om at flyve i helikopter – eller om optagelse i Flyvevåbenet – kan du her komme din drøm et lille skridt nærmere. YouFly stiller nogle af Danmarks mest præcise og virkelighedsnære fly- og helikoptersimulatorer til rådighed for dig som kunde.
Indehaverne af YouFly var de første i verden til at tilbyde almindelige mennesker en flyvetime i en F-16 flysimulator. Den er udviklet til det private marked og er på samme høje tekniske og funktionelle niveau, som de simulatorer der hidtil har været benyttet af flyvevåben rundt om i verden. Og nu kan også du teste dine evner som F-16 pilot! Du får indsigt i en jagerpilots arbejdsplads og et meget realistisk indtryk af, hvordan det er at styre en F-16.
Er du mere til at prøve kræfter med en helikopter, kan dette også lade sig gøre hos YouFly. Med YouFly's helikoptersimulator vil du få en nøjagtig oplevelse af, hvordan det er at være pilot i en helikopter af typen R22. Du tager plads i et rigtigt helikoptercockpit og på tre store skærme har du fuldt udsyn ud over det store virtuelle univers. Du kan flyve over New York, besøge Manhattan og Times Square eller flyve i hele Danmark, hvor du kan se din egen bopæl fra oven. Det er en realistisk oplevelse, som om du virkelig sidder med styrepinden langt over jorden.


