Spørgsmål om Smartbox gaveboxe

Vis alle svar | Skjul alle svar
1.
Hvem er jeres målgruppe?
Vi henvender os til alle, som leder efter en unik og personlig gave, eller som vil forære sig selv lidt ekstra. Køberen kan både være en privatperson og en virksomhed.
2.
Kan en virksomhed købe Smartbox?
Ja! Nu er der endelig mulighed for at komme lidt væk fra virksomhedsgaver som f.eks. vandkarafler eller en plaid med firmalogo på. Derudover er de fleste af oplevelserne for to personer, så medarbejderen kan dele oplevelsen med en ven eller sin partner. Virksomheder kan også bruge Smartbox som salgsbonus, kundegaver eller til loyalitetsprogrammer.
3.
Hvor kan jeg købe en Smartbox?
Smartbox sælges via vores hjemmeside www.smartbox.dk, Bog & Idé, Bøger & Papir, Arnold Busck, BOGhandleren under In&Out, udvalgte boghandlere under Kon-tur, Magasin, Illum, Salling samt udvalgte Inspiration og METRO butikker. Derudover sælger vi Smartbox i vores egen butik på Frederiksberg Allé 52, 1820 Frederiksberg C og i vores butik på Købmagergade 57, 1150 København K. Du kan se en liste over vores forhandlere her: http://www.smartbox.dk/smartbox/dk/shops.jsp
4.
Hvor meget koster en Smartbox?
Det afhænger af, hvilket tema du vælger. Vores priser ligger mellem 199 og 2.999 kroner.
5.
Vil der være nogle ekstra omkostninger - foruden prisen - på min Smartbox?
Hvis du køber en Smartbox på vores hjemmeside, tillægges der et ekspeditions- og forsendelsesgebyr på 49,95 kroner inkl. moms. Køber du to eller flere boxe, er prisen 64.95 kroner. Derudover indgår alt det, som står beskrevet i den respektive Smartbox. Vil du købe ekstra ydelser, som ikke er beskrevet i Smartboxen (som eksempelvis massage eller drikkevarer) skal dette betales på stedet.
6.
Hvordan bruger jeg min Smartbox?
Der er to forskellige måder - alt afhængig af hvilken Smartbox du har fået. Ved størstedelen af Smartboxene skal du kontakte arrangøren direkte ved at ringe til vedkommende. Når det drejer sig om hotelophold, som inkluderer en overnatning, skal du booke direkte via vores hjemmeside www.smartbox.dk. Du vil efter din reservation modtage en ordrebekræftelse. I hver Smartbox finder du en grundig beskrivelse af, hvordan du skal reservere den oplevelse, du har valgt. 
7.
Hvordan betaler jeg min oplevelse?
Når du har fået en Smartbox, fremgår det tydeligt, hvad der indgår i oplevelsen. Alt det, som er beskrevet i bogen, er allerede betalt af den person, som forærede dig gaven. I de fleste tilfælde skal du medbringe det gavekort, som ligger i boxen, da dette fungerer som bevis på, at oplevelsen er betalt. Hvis du har en Smartbox med et hotelophold, skal du bare medbringe din reservationsbekræftelse.
8.
Hvornår kan jeg bruge min Smartbox?
Du kan bruge din Smartbox, så snart du har købt eller modtaget den. Du skal dog reservere de fleste oplevelser i god tid, så du er sikker på at få den valgte oplevelse på den dag, du foretrækker. Husk også, at nogle oplevelser er afhængige af vejret og årstiden.
9.
Hvor længe er en Smartbox gyldig?
En helt ny Smartbox er gyldig i ca. 16 måneder. Vi har dog en intention om at have mindst 6 måneders gyldighed, så derfor tilstræber vi altid at forny Smartboxene, når deres udløbsdato ligger mindre end 6 måneder ude i fremtiden. 
10.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at bruge min Smartbox?
Vi vil selvfølgelig gerne have, at du skal få glæde af din Smartbox. Derfor har du mulighed for at få forlænget udløbsdatoen, hvis du henvender dig til Smart & Co - enten personligt i butikken eller ved at følge anvisningerne her på vores hjemmeside under punktet "Forlængelse eller ombytning". Hvis du har spørgsmål er du velkommen til atringe til os. Henvendelsen skal finde sted senest 6 måneder efter Smartboxens udløbsdato, hvor du mod et ekspeditionsgebyr på 59 kr. kan få den udskiftet til en nyere version af den samme box, såfremt denne eksisterer - alternativt til et andet tema. Der skal betales en eventuel prisforskel. Du kan ikke få dine penge retur.
11.
Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan reservere den ønskede oplevelse, inden gyldigheden udløber?
Vores erfaringer fra de andre lande i Europa siger, at dette er yderst sjældent. Der kan ske det, at en bestemt oplevelse viser sig at være meget populær, så vi kan derfor ikke give nogen garantier, men en af de mange fordele ved Smartbox er, at der findes så mange forskellige valgmuligheder i hver box. Ud over de alternativer, som findes i bogen, vil vi løbende lægge nye ud på vores hjemmeside.
12.
Kan jeg regne med, at hjemmesiden altid er opdateret, og at antallet af ledige hotelværelser er korrekt?
I vores aftale med de enkelte hoteller har vi fastsat et antal værelser, som kan bookes af Smartbox-kunder. Disse værelser ligger i vores system, som vi hele tiden holder opdateret, og vi gør vores yderste for at undgå fejl.
13.
Hvis jeg ikke er tilfreds med min Smartbox, hvor skal jeg så henvende mig?
Det er vigtigt for os at få Smartbox-brugernes input for herved at kunne blive ved med at tilbyde gode oplevelser og hele tiden forbedre vores produkt. For os er det meget vigtigt, at vores partnere lever op til vores kvalitetskrav. Hvis du ikke mener, at dette er tilfældet, eller hvis du har gode idéer til nye og spændende oplevelser, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til os på oplevelser@smartbox.com.
14.
Kan jeg bytte min Smartbox og få pengene retur?
Køber du din Smartbox på vores hjemmeside www.smartbox.dk har du 14 dages returret mod forevisning af gyldig kvittering og forudsat at emballagen ikke er brudt. Efter 14 kan du ikke længere få pengene retur, men har i stedet mulighed for at ombytte til en anden box mod et gebyr på 59 kr. plus evt. prisforskel. Der udbetales ikke en evt. prisdifference, såfremt der byttes til en billigere box.  Har du købt din Smartbox i vores butik på Frederiksberg Allé 52 eller på Købmagergade 57, har du 30 dages fuld returret mod forevisning af gyldig kvittering og forudsat at emballagen ikke er brudt. Efter 30 dage kan du ikke længere få pengene retur, men har i stedet mulighed for at ombytte til en anden box mod et gebyr på 59 kr. Der udbetales ikke en evt. prisdifference, såfremt der byttes til en billigere box. Hvis din Smartbox er købt hos en af vores forhandlere, er det deres bytteregler, der er gældende. Du har dog altid mulighed for at bytte eller forlænge i en af vores egne Smartbox-butikker mod et gebyr på 59 kr. plus evt. prisforskel.
15.
Ud fra hvilke kriterier har I udvalgt jeres partnere?
Vi samarbejder kun med etablerede partnere, og vi har besøgt dem alle for at sikre os, at de lever op til vores kvalitetskrav. Vi stiller bl.a. krav til beliggenhed, atmosfære, faciliteter og naturligvis til prisen. For os er det ligeledes vigtigt at have et godt forhold til vores partnere, da vi med et godt samarbejde skaber de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde gode og spændende oplevelser. 
16.
Har I besøgt alle de steder, som er med i Smartbox boxene?
Ja vi har besøgt samtlige steder - både når vores kontraktfolk har været ude for at researche og efterfølgende aftalt de enkelte oplevelser, samt når vores fotograf og tekstforfatter har være ude for at tage billeder og skrive teksten til bogen.
17.
Har I kun Smartbox oplevelser i Danmark?
Vi udbyder hovedsagligt oplevelser i Danmark, men du kan også vælge weekendophold i Sverige, Tyskland og Frankrig. Vi arbejder på at øge mulighederne yderligere, således at du i fremtiden vil kunne vælge blandt endnu flere oplevelser.
18.
Kan jeg købe en Smartbox i de andre lande via den danske hjemmeside?
Nej, denne mulighed kan vi desværre ikke tilbyde, men du kan gå ind på www.smartbox.com og klikke dig ind på det ønskede land. Her kan du så købe en Smartbox med oplevelser i det respektive land.
19.
Kommer der flere produkter i fremtiden?
Ja, vi arbejder løbende på at lancere nye Smartboxe fyldt med spændende oplevelser.
20.
Regner I med at der er nogle Smartboxe, som ikke bliver indløst?
Vi synes, at Smartbox er et rigtig godt produkt, og derfor vil vi gerne have at alle skal få deres opleveleser. Erfaringer fra Smartbox i andre lande viser, at det kun er et meget lille antal Smartboxe, som aldrig bliver brugt. I de tilfælde, hvor en Smartbox ikke indløses, tilfalder beløbet Smart & Co.
21.
Hvilke mål har I for virksomheden?
Vi er en del af en succesfuld koncern, som i dag findes i størstedelen af Europa. Som virksomhed vil vi fortsætte med at være ledende inden for vores område i både Europa, men også uden for Europa. Derfor vil vi blive ved med at udvikle nye Smartboxe og udvide til flere lande. Netop fordi vi er en europæisk koncern, har vi mulighed for at lave nogle spændende Smartboxe med oplevelser, som går på tværs af grænserne. Vores mål i Danmark er at få rigtig mange tilfredse kunder! Når vi ser på, hvor stor en succes Smartbox er i de andre europæiske lande, er vi overbeviste om, at det også vil blive modtaget på samme måde her i Danmark. Vi vil gerne have, at alle skal få noget ud af Smartbox - både kunden, som får en spændende gave, og partneren, som får en ny kunde. Vores partnere i de andre europæiske lande er meget glade for de mange nye kunder, de får igennem Smartbox.
22.
Hvad skiller jer ud fra andre firmaer som har et lignende koncept?
Det, som gør vores produkt helt unikt, er bl.a.: 1) Indpakningen - At forære et almindeligt gavekort, når man skal give nogen en oplevelse, kan godt være lidt kedeligt. At få en oplevelse skulle jo gerne være en oplevelse i sig selv, og skal derfor også gerne kunne præsenteres som en fysisk gave. Typisk er den fysiske gave kun et fladt gavekort, som er puttet ned i en kuvert. Smartbox konceptet er derimod unikt i sig selv. Vi vil nemlig gerne have, at det skal være helt specielt både at give og modtage en Smartbox. Eftersom vi ved, at følelsen af at få en gave er vigtig, præsenterer vi alle vores Smartbox oplevelser i en flot og eksklusiv bog, som ligger i Smartboxen. På den måde kan kunden lade sig inspirere i ro og fred og derefter vælge mellem de mange oplevelser. 2) Valuta for pengene - Hvad enten du forærer nogen en Smartbox eller køber en til dig selv, skal du have noget for dine penge. Alle priser er forhandlet af os hos vores partnere, uden at der er noget tillæg fra vores side. Vores filosofi er, at det aldrig skal være dyrere at købe en Smartbox end at gå direkte til arrangøren. 3) Udbud og valgfrihed - Som gavegiver er det altid dejligt at kunne give en personlig gave, selv om man ikke ved alt om personen, man skal forære gaven til. I denne sammenhæng er Smartbox den perfekte løsning. Vi har valgt at tilbyde et bredt udvalg af oplevelser inden for hvert tema. Hver Smartbox indeholder mellem 19-50 oplevelser i hele Danmark, og derudover er der også nogle af boxene, der har oplevelser i Sverige, Tyskland og Paris. På denne måde kan man forære et bestemt tema, og derefter kan modtageren selv vælge den oplevelse, som han/hun har mest lyst til. På den måde undgår man at købe en rapellingtur til en person, som viser sig at have højdeskræk - vedkommende kan bare vælge en anden oplevelse. 4) Ærlighed - Det, du får, er det, du ser. Vi lover ikke noget, som vi ikke kan holde. Derfor ser du ikke et billede af et deluxe værelse med jazuzzi, hvis det ikke er sådan et værelse, du får. Vi har vores egen tekstforfatter og fotograf, som besøger alle vores partnere, og dette er meget vigtigt for os. 5) Flexibilitet - Med Smartbox har du den fordel, at du frit kan vælge mellem et større antal forskellige oplevelser inden for det pågældende tema. Hver oplevelse er detaljeret beskrevet i bogen, og du skal ikke betale yderligere på stedet, medmindre du vælger ekstra oplevelser (eksempelvis beauty-behandling på hotellet, eller hvis du ønsker yderligere drikkevarer på restauranten).
23.
Har I nogen miljøpolitik?
Vi er en virksomhed, som også tager ansvar for miljøet. Vores produkt er eksempelvis trykt på genbrugspapir. Vi forsøger også at være miljøbevidste i dagligdagen, både ved kun at bruge genbrugspapir og ved at tanke vores firmabiler med miljøvenligt brændstof.
Luk
Luk vinduet