Spørgsmål om Smartbox gaveboxe

Vis alle svar | Skjul alle svar
1. 1. Hvad er jeres målgruppe?

Vi henvender os til alle, som leder efter en unik og personlig gave, eller som vil forære sig selv lidt ekstra. Køberen kan både være en privatperson og en virksomhed.

2. 2. Kan en virksomhed købe Smartboxe?

JA! Nu er der endelig mulighed for at komme lidt væk fra virksomhedsgaver som f.eks. vandkarafler eller en plaid med firmalogo på. Derudover er de fleste af oplevelserne for to personer, så medarbejderen kan dele oplevelsen med en ven eller sin partner. Virksomheder kan også bruge Smartbox som salgsbonus, kundegaver eller til loyalitetsprogrammer.

3. 3. Hvor kan jeg købe en Smartbox?

Smartbox sælges via vores hjemmeside www.smartbox.dk, Bog & Idé butikker og Bøger & Papir butikker i hele landet samt i Magasin, Illum og Arnold Busck butikker i hele landt. Derudover sælger vi Smartbox i vores egen butik på Frederiksberg Allé 52, 1820 Frederiksberg C og vores butik på Købmagergade 57, 1150 København K.

4. 4. Hvor meget koster en Smartbox?

Det afhænger af, hvilket tema du vælger. Vores priser ligger mellem 199 kroner og 2.249 kroner.

5. 5. Vil der være nogle ekstra omkostninger - foruden prisen på min Smartbox?

Hvis du køber en Smartbox på vores hjemmeside, tillægges der et ekspeditions- og forsendelsesgebyr på 44,95 kroner inkl. moms. Dette tillæg er det samme, uanset hvor mange Smartboxe du bestiller. Derudover indgår alt det som står beskrevet i den respektive Smartbox. Vil du købe ekstra ydelser som ikke er beskrevet Smartboxen (som eksempelvis massage eller drikkevarer) skal dette betales på stedet).

6. 6. Hvordan reserverer jeg min oplevelse?

Der er to forskellige måder - alt afhængig af hvilken Smartbox du har fået. Ved størstedelen af Smartboxene skal du kontakte arrangøren direkte ved at ringe til vedkommende. I de Smartboxe som inkluderer en overnatning eller i Smartboxen, skal du booke direkte via os, ved at gå ind på www.smartbox.dk. Du vil efter din reservation modtage en ordrebekræftelse. I hver Smartbox finder du en grundig beskrivelse af, hvordan du skal reservere den oplevelse, du har valgt. 

7. 7. Hvordan betaler jeg min oplevelse?

Når du har fået en Smartbox fremgår det tydeligt hvad der indgår i oplevelsen. Alt det som er beskrevet i bogen, er allerede betalt af den som forærede dig gaven. I de fleste tilfælde skal du medbringe det gavekort som ligger i boxen, da dette fungerer som bevis på at oplevelsen er betalt. Hvis du har en Smartbox med et hotelophold, skal du bare medbringe din reservationsbekræftelse.

8. 8. Hvornår kan jeg bruge min Smartbox?

Du kan bruge din Smartbox så snart du har købt den. Du skal dog reservere de fleste oplevelser i god tid, så du er sikker på at få den valgte oplevelse på den dag, du foretrækker. Husk også, at nogle oplevelser er afhængige af vejret og årstiden.

9. 9. Hvor længe er en Smartbox gyldig??

En helt ny Smartbox er gyldig i 16 måneder. Vi har dog en intention om at have mindst 6 måneders gyldighed, så derfor tilstræber vi altid at forny Smartboxene, når deres udløbsdato ligger mindre end 6 måneder ude i fremtiden. 

10. 10. Hvad sker der, hvis jeg glemmer at bruge min Smartbox?

Vi vil selvfølgelig gerne have, at du skal få glæde af din Smartbox. Derfor har du mulighed for at få forlænget udløbsdatoen, hvis du henvender dig til Smart & Co - enten personligt i butikken eller ved at ringe til os. Henvendelsen skal finde sted senest 3 måneder efter Smartboxens udløbsdato, hvor du mod et ekspeditionsgebyr på 50 kr. kan få den udskiftet til en nyere version af den samme box, såfremt denne eksisterer - alternativt til et andet tema. Der skal betales en eventuel prisforskel. Du kan ikke få dine penge retur.

11. 11. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan reservere den ønskede oplevelse, inden gyldigheden udløber?

Vores erfaringer fra de andre lande i Europa siger, at dette er yderst sjældent. Der kan dog ske det, at en bestemt oplevelse viser sig at være meget populær, så vi kan derfor ikke give nogen garantier. Men en af de mange fordele ved Smartboxe, at der findes så mange forskellige valgmuligheder i hver box. Udover de alternativer som findes i bogen, vil vi løbende lægge nye ud på vores hjemmeside.

12. 12. Kan jeg regne med at hjemmesiden altid er opdateret og at antallet af ledige hotelværelser er korrekt?

I vores aftale med de enkelte hoteller, har vi fastsat et antal værelser, som kan bookes af Smartbox-kunder. Disse værelser ligger i vores system, som vi holder opdateret konstant og gør vores yderste for at undgå fejl.

13. 13. Hvis jeg ikke er tilfreds med min Smartbox, hvor skal jeg så henvende mig?

Det er vigtigt for os at få Smartbox brugernes input, for herved at kunne blive ved med at tilbyde gode oplevelser og hele tiden forbedre vores produkt. For os er det meget vigtigt, at vores partnere lever op til vores kvalitetskrav. Hvis du ikke mener dette er tilfældet, eller hvis du har gode idéer til nye og spændene oplevelser, vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til os på oplevelser@smartbox.com.

14. 14. Kan jeg bytte min Smartbox og få pengene retur?

Køber du din Smartbox på www.smartbox.dk har du 30 dages returret mod forevisning af kvittering og forudsat at emballagen ikke er brudt. Efter 30 dage har du mulighed for at ombytte til en anden box mod et gebyr på kr. 50 plus evt. prisforskel. Penge gives ikke retur efter 30 dage. Har du købt din Smartbox i vores butik på Frederiksberg Allé 52 eller på Købmagergade 57, har du 30 dages returret mod forevisning af kvittering og forudsat at emballagen ikke er brudt. Efter 30 dage har du mulighed for at ombytte til en anden box mod et gebyr på 50 kr. Penge gives ikke retur efter 30 dage.

15. 15. Ud fra hvilke kriterier har I udvalgt jeres partnere?

Vi samarbejder kun med etablerede partnere, og vi har besøgt dem alle for at sikre os, at de lever op til vores kvalitetskrav. Vi stiller bl.a. krav til beliggenhed, atmosfære, faciliteter og naturligvis til prisen. For os er det ligeledes vigtigt at have et godt forhold til vores partnere, da vi med et godt samarbejde skaber de bedste forudsætninger for at kunne tilbyde gode og spændende oplevelser. 

16. 16. Har I besøgt alle de steder, som er med i Smartbox boxene?

Ja vi har besøgt samtlige steder - både når vores kontraktfolk har været ude for researche og efterfølgende aftalt de enkelte oplevelser, samt når vores fotograf og tekstforfatter har være ude for at tage billeder og skrive teksten til bogen.

17. 17. Har I kun Smartbox oplevelser i Danmark?

Vi udbyder hovedsagligt oplevelser i Danmark, men du kan også vælge weekend-ophold i Sverige, Tyskland og Frankrig. Vi arbejder på at øge mulighederne yderligere, således at du i fremtiden vil kunne vælge blandt endnu flere oplevelser.

18. 18. Kan jeg købe en Smartbox i de andre lande via den danske hjemmeside?

Nej denne mulighed kan vi desværre ikke tilbyde. Men du kan gå ind på www.smartbox.com og klikke dig ind på det ønskede land. Her kan du så købe en Smartbox med oplevelser i det respektive land.

19. 19. Kommer der flere produkter i fremtiden?

Ja, vi arbejder løbende på at lancere flere spændende Smartboxe fyldt med spændende oplevelser.

20. 20. Regner I med at der er nogle Smartboxe, som ikke bliver indløst?

Vi synes, at Smartbox er et rigtig godt produkt, og derfor vil vi gerne have at alle skal få deres opleveleser. Erfaringer fra Smartbox i andre lande viser at det kun er et meget lille antal Smartboxe, som aldrig bliver brugt. I de tilfælde hvor en Smartbox ikke indløses, tilfalder beløbet Smart & Co.

21. 21. Hvilke mål har I for virksomheden?

Vi er en del af en succesfuld koncern, som i dag findes i største delen af Europa. Som virksomhed vil vi fortsætte med at være ledende inden for vores område i både Europa men også uden for Eurpa. Derfor vil vi blive ved med at udvikle nye Smartboxe og udvide til flere lande. Netop fordi vi er en europæisk koncern, har vi mulighed for at lave nogle spændende Smartboxe med oplevelser, som går på tværs af grænserne.

Vores mål i Danmark er at få rigtig mange tilfredse kunder! Når vi ser på, hvor stor en succes Smartbox er i de andre europæiske lande, er vi overbeviste om, at det også vil blive modtaget på samme måde her i Danmark. Vi vil gerne have, at alle skal få noget ud af Smartbox - både kunden som får en spændende gave, og partneren som får en ny kunde. Vores partnere i de andre europæiske lande er meget glade for de mange nye kunder, de får igennem Smartbox.

22. 22. Hvad skiller jer ud fra andre firmaer som har et lignende koncept?

For det første findes der endnu ikke andre koncepter som Smartbox i Danmark. Det som gør vores produkt helt unikt er bl.a.:

1) Indpakningen. At forære et almindeligt gavekort når man skal give nogen en oplevelse, kan godt være lidt kedeligt. At få en oplevelse skulle jo gerne være en oplevelse i sig selv, og skal derfor også gerne kunne præsenteres som en fysisk gave. De koncepter som findes på den danske marked i dag, er ikke en gave i sig selv. Men får en bestemt oplevelse, men den fysiske gave er kun et fladt gavekort, som er puttet ned i en kuvert. Smartbox konceptet er derimod unikt i sig selv. Vi vil nemlig gerne have, at det skal være helt specielt både at give og modtage en Smartbox. Eftersom vi ved, at følelsen af at få en gave er vigtig, præsenterer vi alle vores Smartbox oplevelser i en flot og eksklusiv bog, som ligger i Smartboxen. På den måde kan kunden lade sig inspirere i ro og fred og derefter vælge mellem de mange alternativer.

2) Valuta for pengene - Hvad enten du forærer nogen en Smartbox, eller du køber en til dig selv, skal du have noget for dine penge. Alle priser er forhandlet af os hos vores partnere, uden at der er noget tillæg fra vores side. Vores filosofi er, at det aldrig skal være dyrere at købe en Smartbox end at gå direkte til arrangøren, og i langt de fleste tilfælde er det tilmed billigere.

3) Udbud og valgfrihed - som gavegiver er det altid dejligt at kunne give en personlig gave, selv om man ikke ved alt om personen man skal forære gaven til. I denne sammenhæng er SMARTBOX den perfekte løsning. Vi har valgt at tilbyde et bredt udvalg af oplevelser inden for hvert tema. Hver Smartbox indeholder mellem 19-40 oplevelser i hele Danmark, der ud over er der også nogle af boxene, der har oplevelser i Sverige, Tyskland & Paris. På denne måde kan man forære et bestemt tema, og derefter kan modtageren selv vælge den oplevelse som han/hun har mest lyst til. På den måde undgår man at købe en rapellingtur til en person som viser sig at have højdeskræk - vedkommende kan bare vælge en anden oplevelse.

4) Ærlighed - Det du får er det du ser. Vi lover ikke noget som vi ikke kan holde. Derfor ser du ikke et billede af et deluxe værelse med jazuzzi, hvis det ikke er sådan et værelse du får. Vi har vores egen tekstforfatter og fotograf som besøger alle vores partnere, og dette er meget vigtigt for os.

5) Flexibilitet - Med Smartbox har du den fordel, at du frit kan vælge mellem et større antal forskellige oplevelser indenfor det pågældende tema. Hver oplevelse er detaljeret beskrevet i bogen og du skal ikke betale yderligere på stedet medmindre du vælger ekstra oplevelser (eksempelvis beauty-behandling på hotellet eller vennerne med på helikopter-tur)

23. 23. Har I nogen miljøpolitik?

Vi er en virksomhed som også tager ansvar for miljøet. Vores produkt er eksempelvis trykt på genbrugspapir. Vi forsøger også at være miljøbevidste i dagligdagen, både ved kun at bruge genbrugspapir og ved at tanke vores firmabiler med miljøvenligt brændstof.