Din indkøbskurv er tom

Bag kulisserne på en stjernerestaurant

______________________________________________________________
5 tips fra mesterkokke

 

Ingen køkkenchef har lige så mange Michelinstjerner som Gordon Ramsey. Han har hele 14 restauranter spredt over alle verdenshjørner. På spørgsmålet om, hvad man skal kunne for at lave mad, svarer han kort og kontant: "Prøvesmage".

 

Prøvesmagning

Ens egne smagsløg er kokkens vigtigste redskab. En restaurantchef laver mad med skeen i hånden og prøvesmager konstant for at kontrollere, at retterne smager som de skal, samt for at korrigere dem
Tip 1: Fortsæt med at prøvesmage. Det er restaurantkøkkenets vigtigste lærdom.

Produkter

Hvorfor er grøntsagerne flottere, kødet mere mørt og krydderierne mere smagfulde på en god restaurant? Topkokkene stemmer menuen af efter sæsonen og efter dagens tilbud.
Tip 2: Gå ikke på markedet eller i butikken med en indkøbsliste. Gå i stedet derhen for at se, hvad ser fantastisk ud i dag, og indret din indkøbsliste efter det.

Organisering

Hvordan lykkes kunststykket at servere alle disse forskellige retter samtidigt? Den største forskel mellem et restaurantkøkken og dit eget køkken er ikke udstyret, men organiseringen. Hos stjernekokken er løgene allerede hakkede, grøntsagerne blancherede, saucerne klaret, kødet om nødvendigt stegt i forvejen og tallerkenerne opvarmede, inden gryden kommer på komfuret for et "finishing touch".
Tip 3: Forbered så meget som muligt, især når du vil servere et specielt måltid for gæster.

Saltning

Javist, brug salt. Kokkens måske bedst bevarede hemmelighed, da salt er en ingrediens, som ikke altid forbindes med en sund livsstil. Alligevel er det en af de vigtigste grunde til, at maden på en restaurant ofte er så meget bedre. Salt fremhæver mange produkters egen smag. Som en køkkenchef beskriver det: "Kom så meget salt i maden, som du kan, uden at det begynder at smage salt." Tricket for at lykkes med dette og
tip 4: Restaurantcheferne salter ikke i sidste øjeblik, men tilføjer små mængder undervejs i hele madlavningsprocessen. Så lokker du langsomt, men sikkert madens egen smag frem, og du risikerer ikke at ødelægge din kulinariske kreation i sidste øjeblik.

Præsentation

Vi spiser først med øjnene, derefter med munden. Stjernerestauranternes kokke har skabt kunst af denne viden.

 

Tip 5: Giv præsentationen opmærksomhed. Sådan skaber du et lille kunstværk af den mest enkle ret:
  • Vælg en tallerken, som passer godt til retten. Tænk på størrelse, farvekombinationer og materiale. Vær dog opmærksom på, at maden altid spiller hovedrollen, tallerkenen er kun baggrunden, som hjælper retten med at fremtræde på bedste vis.
  • Begynd med at dekorere fra midten, og arbejd derefter udad. På den måde undgår du, at det bliver rodet.
  • Sørg for at skabe nogle niveauforskelle i madretten.
  • Sørg altid for, at tallerkenkanterne er fri.
  • Behersk dig, når du hælder eller stænker saucen over maden, og server eventuel resterende sauce i en saucekande ved siden af
  • Drys ikke friske krydderurter eller anden garnering over madretten før i allersidste øjeblik.

 

ALLE ACTIVITEITEN

Lijstweergave

Close
For at give dig den bedste oplevelse på www.smartbox.dk bruger vi cookies på siden. Ved at fortsætte accepterer du brugen af cookies. For mere information klik her. Luk
Close

Indtast din e-mailadresse og bliv kontaktet så snart #BONGO# er tilbage på lager.